Fra halvskør ide til endelig afgang


Hvordan bliver du klar til at gennemføre en Camino?:

 

Jeg ankommer klædt på til turen og iført min færdigpakkede rygsæk. Du får gode råd og nyttige tips om, hvordan du forbereder dig fysisk til turen. Jeg fortæller, hvordan du finder vej, får mad og drikke samt finder et sted at sove.

Jeg pakker min rygsæk ud, så du kan se, hvor lidt du behøver at slæbe med på turen. For når du skal gå så langt, tæller hvert et eneste gram.

Jeg beretter om den mentale dimension ved turen. Hvordan du med sikkerhed vil opleve både enorme opture samt gigantiske nedture på ruten. Nogen gange på samme dag. Jeg giver gode råd og tips, således at du også nok skal overvinde alle kriserne.

Samt ikke mindst hvordan du overhovedet når så langt, at du rent faktisk hiver op til en måned ud af kalenderen og drager sydpå for at begive dig i fodsporene af millioner af pilgrimme. Alt sammen krydret med maser af fotos fra turene og personlige oplevelser.

Jeg er en erfaren vandrer og har blandt andet gået over 1500 km på Caminoen, og har desuden skrevet en bog - Et skridt tættere på livet - om mine 713 km på Camino Francés i 2021 fra Pamplona til Santiago de Compostela. Jeg har også været afsted i 2022 på Camino del Norte, og bog nummer to er i støbeskeen.