Peter Høyer er journalist og tidligere spindoktor for en minister, så han er centralt placeret i samfundsdebatten. Han har kone, børn, villa, vovse og Vol…en gl. bil.
Dét der fik ham til at stoppe op var, da han 50 år gammel, fik konstateret en kranspulsåreforsnævring, der måtte opereres. Dét var et wake-up-call, der rystede ham i hans selvopfattelse, som sundt menneske, ikke ryger, motionist og sund levevis, og som havde lullet sig ind i en forestilling om, at han da nok vil blive 100 år. ”Den fest kommer jeg noget i tvivl om, hvorvidt jeg når”, som han skriver. Operationen gik fint, men han fik en psykisk nedtur i et par måneder. En ven som havde gået caminoen og en gavebog om emnet inspirerede ham”: Jeg må afsted!”, skriver han.
Stilen er uhøjtidelig med mange sjove situationer og erfaringer, fx:
”Mine tanker afbrydes af regn.
Det bliver første gang, min spritnye poncho skal i brug.
Har naturligvis prøvet den hjemmefra, men uden rygsækken – hvilket viser sig at være en fejl.
Nu volder det mig enorme problemer at få den ud over rygsækken. Især fordi jeg ikke får lynet ordentlig ned der, hvor mit hoved skal ud. Jeg ender med at stikke hovedet ud af det ene ærme.
I guder jeg må ligne en kæmpe klovn, som jeg står her og kæmper med noget, der mest ligner et legetøjstelt til børn”.
Der er også plads til meget personlige reflektioner over det liv han har bag sig og dét han gerne vil nå fremover.
Vandringen foregik i april 2021. Først meget alene, men på den sidste halvdel var der flere, og han gør flere sjove og interessante bekendtskaber.
Selvom en dagbogsberetning kan synes monoton, er det en fin og afvekslende beskrivelse af hans oplevelser.
Anmeldt af Carsten Maegaard
Formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
